Anders Blichfeldt Solo

Information

Hotel Dalgas
Lørdag d. 11. februar 2023
Dørene åbner kl. 19:30
Koncert kl. 20:00
Siddekoncert (caféborde)
Entré: 325,- | Medlem: 275,-
OBS: Der tillægges et mindre billetgebyr

Du har mulighed for at tilkøbe en lækker 3-retters menu, som bliver serveret i restauranten kl. 17:30 for kun 325,-
Forret: Jordskok Suppe, Jordskok chips, Syltede rødløg og sprød Bacon. Hertil Surdejsstykker og hjemmerørt smør.
Hovedret: Stegt Ballotine af Kylling, med urter, Kartoffelmos, Hvidvins dampet spidskål, løg variation, Brunet smør sauce med havtorn og gulerods juice. Hertil Dalgas Salat.
Dessert: hjemmerørt Vanilje is, Bærkompot, nøddecrumble, chokoladecreme og Sprød Marengs. 

Tilkøb vin menu tilbud. 225 kr. 3 Glas vin, inkl. portvin og kaffe.

Beskrivelse

I sit soloshow tager Anders os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Humoristisk, nærværende, og super musikalsk!

Vi hører

Anders fortæller i showet om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om at være far til 4, farfar til 2, og den bedrift det er at være gift i over 30 år. Der fortælles om livet på landevejen, og om at nå en alder hvor man pludselig bliver TV- vært på TV2 Charlie og medvirker i i TV-serien “Kendisfamilier”. Der berettes om at udgive et nyt nummer og så helt ud af det blå komme til at ligge på Dansktoppen med “Tik Tak” i hele 15 uger… også som nr. 1!

Det er en nærværende og rørende fortælling, leveret af en fantastisk historiefortæller; om at turde ændre kurs væk fra det sikre, om at skulle genopfinde sig selv igen og igen, men også stadig at have mod på livet og nye eventyr.

Vi får sange fremført af en af de bedste livesangere vi har i Danmark. Der bliver grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum. Det ved enhver, der har oplevet Anders. Sådan bliver også denne gang, for Anders elsker at underholde os og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over nogen.