Glædelig jul og godt nyt musikår!

Her hvor julen snart giver os den helt store krammer og et nyt år venter forude, vil vi alle, i og omkring Branderocker ønske Jer en rigtig god jul og et godt nyt musikår.

Aldrig før, har vi kunnet melde udsolgt til så mange koncerter på stribe. Madsen, Møller & From samt Michael falch, og den røde lampe, bliver hængende et godt stykke ind i 2016. Koncerterne med Lilholt Band samt Rasmus Walter Trio er nemlig også udsolgt.

Og takket være Jeres opbakning, blev koncerten med Billy Cross i Smagshuset en stor succes. Og alt tyder på, at også Anders Blichfeldt trækker fulde huse – så samarbejdet med Smagshuset, er så sandelig værd at arbejde videre med.

16. april
Green-Hill samt Born2Rock har tilbudt at spille til en støttekoncert d. 16. april – dette for at hjælpe musikforeningen, lidt på fode igen, efter sommerens Rock På Sporet, hvilket efterlod os med et større minus. Programmet og detaljerne for denne aften, vil blive offentliggjort først i det nye år.

Så indtil da, ønskes alle vore medlemmer, koncertgæster samt gæster her på siden, en rigtig god jul samt et godt nytår.

Ses derude…..