At det skulle blive til en festival med ene af internationale navne, gør det kun ekstra spændende. Vi glæder os til at præsentere de tre særdeles kompetente, og musikalsk dygtige navne på scenen ved den smukke koncertplads i Søby. Der udbydes max. 300 billetter, så vent ikke for længe med dit køb.
TOM DONOVAN (IRL) har været professionel musiker i 38, de sidste 22 har han haft fast bopæl i Danmark. Han startede ud i hjembyen, Dublin, og har siden optrådt over hele Europa med sit kæmpe repertoire af nye og traditionelle irske folkesange, der er udgivet på en lang række plader. Tom Donovan er en særdeles populær entertainer, som med et utal af optrædener har fået et stort publikum i Danmark og Norge. Tom er ganske enkelt en af de travleste sangere på den danske koncertscene. Han er en velkommen gæst både i store koncerthuse, på festivaler, til byfester og på små spillesteder. I mange år har han spillet i omegnen af 150 koncerter om året, og det bliver bare ved. Publikum kan ikke få nok af Tom Donovan.
WESTERN GIRLS (CZ) består af fire skønne musikalske kvinder: Zuzana, Lucie, Linda og Wendy, alle med en succesrig fortid i det populære tjekkiske band; Country Sisters. Alle medlemmerne er fra bandets absolutte storhedstid, hvor de med stor succes i årene 2000 – 2011 indtog de store scener overalt i Europa, USA og Canada. De er garanti for et forrygende scene show, med de gode klassiske countryhits, Irish, folk og swingende rock’n roll sange. De optræder med stor succes på de største scener og festivaler i Europa, og på de små scener, hvor de forstår at passe ind og levere et flot og nærværende show. Over 30 millioner hits på youtube taler deres tydelige sprog.
THE BEATLES REVIVAL (CZ) rangerer blandt de allerbedste kopibands der er set og hørt. Overalt i Europa er bandets popularitet en realitet, og med et godt stykke over 100 jobs om året er gruppen samtidigt blandt de travleste bands der findes for tiden. Også i Danmark er orkesterets popularitet til stadighed for opadgående, med et stigende antal danske jobs på kalenderen. Succes-koncerter på Skanderborg og Jelling Festivaler, Dyrehavsbakken i Kbh., teaterkoncerter, byfester, firmafester osv, taler sit tydelige sprog om bandets kvaliteter. The Beatles Revival udmærker sig ved både visuel og lydmæssig lighed med de originale Beatles. Orkesteret har 4 forskellige originale scenekostumer som bl.a. indbefatter Sgt. Pepper kostumet, og instrumenter og forstærker line-up’et er naturligvis også originalt Gretch, Ludwig, Vox etc… Der er lagt op til en oplevelse af at det er de rigtige Beatles som er på scenen, og med bandets frontfigur Ludek ”Lennon” Maulis’ flair for entertainment, er der garanti for en god oplevelse for publikum i alle aldre, med nogle af de allerstørste evergreennumre der nogensinde er skrevet.