Backstage Festival

Information

Lørdag d. 6. juli kl. 14:30
(Dørene åbner kl. 14:00)
Bemærk: Har du bestilt tapas,
kan du blive lukket ind kl. 13:30
Entré: 195,- / Medlem: 145,-

Billetbestilling

Billetsalg: info@branderocker.dk her bestiller du også Tapas, 85,- pr. platte. Bemærk, der udbydes max 200 billetter.

Beskrivelse

I tilknytning til Musikforeningens lokaler, har vi en dejlig solbeskinnet gårdsplads – den syntes vi skal bruges og den udvider vi i dagens anledning. Vi forsøgte i 2022 med en lille mini Festival – og sikke en fest det blev til. Konceptet blev taget så godt i mod, at det selvfølgelig blev gentaget i 23 og nu igen i 2024. Derfor inviterer vi til ”Backstage Festival” lørdag d. 6. juli. Vi har fået sammensat et program af spændende Bands, så hank op i venner og naboer, her er i den grad lagt op til en festlig eftermiddag/aften – og hjælp os med at gøre det til en tilbagevendende begivenhed. Udover Tapas kan du købe div. Sandwich samt kæmpe Frankfurter. Vi har skabt rammerne – du skaber festen…!

Dürr Duo
Sanger og sangskriver Lasse Dürr teamer op med trommeslager Casper Rækjær, og vil sætte stemningen med en pose blandet rock og pop numre fra 60’erne til i dag. Med høj musikalitet og nysgerrighed på spændende artister, omfavner duoen sit publikum med nærvær og spilleglæde.

Bound by Law
For de fleste er Bound by Law stadig en velbevaret hemmelighed, men for de af os, som har været til koncert med bandet, er der ingen tvivl. Live er “bandet ikke bare gode – men er blandt de bedste herhjemme.” Inspirationerne fra legender som Johnny Cash, Nick Cave og Ennio Morricone er tydeligt tilstede hos Bound by Law, men de har udviklet deres helt eget musikalske neo-western univers, hvor der er langt mellem de retskafne helte, og hvor de lovløse banditter udgøres af de internationale banker, olieindustrien og magtsyge politikere. Med deres unikke cocktail af country, blues og boogie tordner Bound by Law afsted som et løbsk lokomotiv så fadøllene danser hen ad bordene. Den akustiske guitar får prygl og mundharmonikaen hyler længselsfuldt mod månen.

Grassolin
Grassolin spiller bonderøven ud af bukserne, når de leverer Gasolins sange i råsvingende ‘folkudgaver’.
Grassolin består af fire garvede gutter fra den danske rock, folk og blues scene, Monopol, Instinkt, B Joe, Tobacco og Jørgen Thorup, er blot nogle af de mange sammenhænge, de har boltret sig i Grassolin er et band der tager Gasolins kendte hits, og putter dem i nye og finurlige folk/Blue Grass forklædning, arrangerer dem i et skarpt og finurligt Blue-Grass univers med akustiske instrumenter og et velklingende firstemmigt herre-kor. Det er forfriskende og i særklasse, og et perfekt festband, hvor alle synger med, men oftest helt glemmer det er Gasolin sange. Inspirationen er bl.a. kommet fra Heyseed Dixie. Vær med til en humoristisk, musikalsk og underholdende Koncert. Syng med det charmerende herrekor, hør den akustiske guitar og vokal, der trænger igennem og en virtuose violin, der leger med Beckerlees univers, samt stortrommen der sammen med et svingende vaskebræt og cigarkasse-bassen, sætter dansegulvet i gang. Så når Grassolin er i huset – er det ren spilleglæde og en folkefest. Der findes kun et svar når man spørger publikum: “Kan I tåle mere violin?” – JAAAAA!